fredag den 24. april 2009

Regn regn regn regn.... Tænk at man faktisk ønsker sig tilbage til DK fordi der er sol og sommer... Det er da lidt trist..

Jeg keeeeeeeder mig.. Og jeg har fri weekend i denne weekend, det skal nok blive sjovt.. Jeg er uden penge og Tina har sin søster + kæreste på besøg, så skal tulre rundt alene. PLUS at jeg nu på 4 time har en hyletone i mit venstre øre.. Er overbevidst over det kommer af den larm der er på institutionen, det er sgu da træls..

OG JA jeg er ynkelig.. :)

Nåh, men ellers har det bare gået som det plejer.. Er blevet rost for mine imponerende puslespilsevner, så hvis jeg ikke bliver pædagog så er der fremtid indenfor puslespilslavning.. Hehe.. :) Men ja puslespil har jeg lavet de sidste par dage, og på 1000 brikker vil jeg godt lige have lov til at sige mine damer og herre.. Men det er også fordi jeg har haft morgenvagter, der ser du jo kun drengene sammenlagt 2,5 time eller sådan noget ud af en vagt på 7 timer.. Og ellers så er der jo fri beskæftigelse. Jeg kunne så have valgt at læse i en af mine fagbøger, men jeg af frygt for at falde i søvn, kastede jeg mig over puslespillene..
Vi har også været SYGT mange på arbejde idag, vi har været 5 studerende og 4 staff, så vi har gået lidt op og ned af hinanden.. Men os studerende sad og snakkede over puslespillene og det var faktisk meget hyggeligt at snakke med nogen på sin egen alder.. Sådan noget ungdomssnak..

Ellers havde jeg en aftenvagt forleden med en af mine yndlingsmedarbejdere.. Hun spurgte mig rent ud om hvad jeg syntes om stedet her.. Og ærligt svarede jeg, at jeg kunne virkelig ikke se hvordan de skulle gøre noget for de her drenge, som skulle hjælpe dem videre i livet..
Og hun gav mig ret..
Hun spurgte hvad jeg så mente man skulle gøre.. Og jeg mener jo at de skal indføre noget mere omsorg, uden på den bog om solhaven(dansk institution for kriminelle unge) jeg har læst står der, "Arbejdet med udstødte unge kræver læssevis af omsorg"De mangler kropskontakt, støtte, tillid og ja bare omsorg..
Ovre i Tinas afdeling sidder en knægt hvis far lige er blevet skudt.. Tina beskriver ham som indelukket og betuttet.. Og personalet derovre snakker om hvor underlig han er istedet for måske lige at tænke sig om engang.. En knægt der har mistet sin far, og sjovt nok efter han har mistet sin far, begynder han at lave kriminalitet og er derfor end på Finglas..
OMSORG!!!!

Hende min kollega hun sagde at hun var enig med mig i at de her drenge skulle have omsorg, men at det var bare så svært at lave om på hele systemet.. Netop fordi at for ikke mange tiår tilbage blev en masse unge misbrugt inde for det her område, så nu er systemet blevet så stramt at der faktisk bliver stillet spørgsmål til: Hvorfor vil du kramme ham her, hvad giver dig lyst til at give ham et kram.. Det er jo helt absurd..

Så gav hun mig et eksempel.. Hun havde en knægt ovre i afdelingen, 2 meter høj og næsten lige så bred, (hun er selv 1.50 og virkelig tynd) han kom gerne hen og stillede sig ved siden af hende og lagde armen på hendes hoved.. Sådan en lille sjov ting, og det var en ting de havde sammen.. Så til en forældresamtale af en art, sad drengen ned, hvor hun så går hen og gør det samme ved ham fordi nu er han jo mindre end hende.. Og det blev hun anklaget for, og skulle hele møllen igennem systemet..
Så det er derfor de har udviklet en form for berøringsangst for de her drenge.. Der skal så lidt til for at det ender ud i noget grimt noget..
Og det er jo noget pjat.. Så vil man jo som land ikke gøre noget ved det her stigende ungdomskriminalitetsproblem..

Jeg synes det er helt til grin.. Men de er jo så gammeldags herovre i forvejen så hvorfor ikke også på det område.. Men jeg ville da bare synes det var deprimerende at arbejde der så, og vide at man faktisk ikke kan gøre en hylende disse..

Hun forklarede så også at hun brød de regler lidt, selvom hun ikke gav kram og kys så "rører" hun ved drengene.. Ihh det lyder lidt forkert på skrift.. Men når hun snakker med dem lægger hun hånden på skulderen til dem, eller hvis de lige siger noget kvikt får de et fingerhop på næsen eller lidt rusken i håret.. Og det er faktisk nok til at lave anklager mod hende..
Hun bruger også betegnelsen "Yes son, that's good son" Når hun snakker til drengene og det er også en form for omsorg i mine øjne..

Det er også derfor hun er en af mine yndlings, det er en person man kan lærer noget af, hun er meget inspirerende..

Jeg ser i hvert fald frem til hver gang jeg skal arbejde med hende..

Hun er også en af de få kvinder som kan slå igennem overfor drengene.. Nogle af de drenge som er traveller har det rigtig svært ved at kvinder er de styrende.. I deres kultur er kvinderne ingenting, og skal bare gøre som mændende siger ellers bliver de slået halvt ihjel. Men hende her hun slår bare igennem, både med stemme, mimik og kropssprog så når hendes toneleje ryger op så adlyder de fleste af drengene inkl dem fra traveller familien..

Nåh, jeg vil tage min computer og hyletone for øret med ind under dynen og se en film..
Tænker på at tage bussen ind til byen i morgen og gå til rundt bare for at lave noget.. Men nu skal jeg lige se om det regner først..

Hygge

Ingen kommentarer:

Send en kommentar