Nåh... Lige en update fra igår..
Jeg skulle jo have lavet mit lille dramaforløb.. Det blev ikke til noget... :(

Jeg kommer tilbage fra supervision og snakker med min ene kollega og spørger om han stadig er frisk på at hjælpe, hvor han svarer at det har han ikke tid til..
Min følgementor siger så til mig at vi skal lige snakke omkring den opgave.. Hvor hun så forklare at fordi den ene dreng i gruppen skal forlade os på lørdag så er han helt oppe i gear. Så hun anbefalede jeg ventede til jeg kom hjem fra DK..
Jeg forklarede at det var jo meningen jeg ville lave det før DK så jeg ikke skulle rende rundt og tænke på det hele tiden.. Men sådan blev det.. Jeg tror egentlig bare det var en dum undskyldning fordi der ikke var staff nok og det var lidt hektisk..

Så træls.. Og endnu mere træls var det da jeg skulle fortælle det til drengene at det blev ikke til noget, men jeg håbede de ville hjælpe mig når jeg vendte tilbage fra min lille ferie i DK..
ØV følelse... Hende som skulle hjælpe mig var også syg idag, så manglede hende også..

Der var dog en af de andre, en ældre herre, som synes det var synd vi ikke skulle lave det.. Så han sagde hele tiden at han ville altså super gerne hjælpe, fordi jeg skulle ikke føle at ingen ville hjælpe mig.. Jeg forklarede at jeg skulle bruge 3 staff og jeg havde kun 1 med ham.. Så at jeg bare måtte vente pænt.. Men at det var sødt af ham..

Men det var også stresset igår.. JEg blev også sat til at overværer et besøg helt alene, hvor der normalt skulle have været en ved mig.. Og ja det hele var bare kaos..

Men straks jeg kommer hjem fra Dk så skal planlægningen igang igen :D

Hej igen.. Jeg besluttede mig lige for at lave et indlæg inden jeg smuttede på arbejde..

Igår da Tina kom hjem fik hun mig nemlig til at tænke lidt.. Eller vi tænkte lidt sammen.. Hun havde nemlig en oplevelse hun delte med mig..

Igår på hendes afdeling var en af hendes drenge blevet aggresive og ud af kontrol.. Der bliver noget mix med ham og et andet barn og han bliver så puttet op på hans værelse.. Så siger hans "keyworker"(Det er i situationstegn fordi drengen er kun hans second keyworker, men dog stadig en tæt person til drengen, og har før haft gode samtaler med ham) at han vil gå ind på værelset og snakke med drengen. Hvor det andet personale bliver lidt sure og siger at det er uforsvarligt, og det skal han i hvert fald ikke.. De har en regel om man ikke må være alene med drengene.. MEN ham her han går derind alligevel.. Snakker med drengen, siger til drengen at nu skal han bare råbe alt det han kan for at få de her ting ud som han gemmer på. Og andet sker der ikke.. De får en god samtale, også ved jeg ikke mere..
Så fortæller Tina at til handover klokken 14 der bliver dette diskuteret med meget høje bølger og at der faktisk var rigtig mange der var direkte sure på den her kollega fordi han havde handlet som han gjorde..

Som Tina siger "Det ville jeg også have gjort"

Det får da en til at tænke lidt.. Så snakkede Tina og jeg om det var fordi nogle af personalet simpelthen var bange for de her drenge, og IKKE ville have turdet at gå derind.. Og for ikke at træde nogen over fødderne så er der bare den regel med at det må man ikke.. Og dem som så er bange og ikke ville turde det er dem der bliver sure.. Tina meddelte til dem hun synes det var noget fis og at man da i et fag som dette skulle bruge hinandens kompetencer.. Og hvis de havde ladet den her dreng værende inde på værelset så var han jo ikke rigtigt kommet ud med det han gemte på.. Det vil sige han bare blev en tikkende bombe..

Så kom vi også ind over emnet berøringsangst.. Ikke fra drengenes side men fra personalets.. De har jo strenge regler herovre om ingen fysisk kontakt eller være alene med drengene og den slags.. (Det grunder i at for mange år siden var det den katolske kirke der styrede sådanne institutioner, præster og munke. Og de havde lidt for lange fingre og kunne ikke holde dem for sig selv. Derfor blev mange drenge misbrugt over flere årrækker. Så hele regeringen er jo bange for at det sker igen) Men altså.. Come on... Der kommer drenge ind på 12 år som er mindre end mig.. Og drenge i den aldersgruppe har da også brug for omsorg, selvom de ikke selv vil indrømme det.. De kommer jo på den her institution og bliver låst inde overalt..

Jeg synes det er værd at undre sig over at der er så meget berøringsangst fordi der jo var engang det var forfærdeligt.. Jeg synes de kunne arbejde på en anden måde med de her drenge.. Jeg har tænkt at snakke med en af mine kollegaer idag om hvad hun har at sige..

Jeg havde også en episode hvor en af drengene han gav mig et kram.. Hurtigt og han blev helt forkert bagefter.. Vi snakkede om det, personalet, hvor de sagde at det måtte man jo egentlig ikke, men de kunne godt se tankegangen i det.. Og nogen af dem synes også det var noget pjat man ikke måtte vise omsorg..

Nåh det var lige nogle hurtige tanker.. Lidt kludret i det.. Men håber i forstår meningen :D

Hello out there....

FUCK jeg er træt.. Er kommet ind i en dårlig rytme tror jeg.. Det er de blandede morgen og aftenvagter tror jeg.. Så har man to aftener til klokken 22, også idag skal man op og møde klokken 8 BAAH siger jeg bare.. Eller gab...

Nåh, men det er derfor jeg ikke lige har fået skrevet, har været lidt kvæstet de sidste par dage.. De er godt nok lidt hyper de knægte der.. Larmende og med alt for meget energi..
Også er de ved at teste mig lidt af lige i øjeblikket, og det er da skide irriterende altså :P Det går vel forhåbentligt snart over..

Vi har egentlig ikke lavet det store.. Vi spillede en lille rask fodbold kamp igår.. Jeg skal til at skrive mig bag øret at jeg skal have idrætstøj med hver dag.. Fordi det er ikke særlig lækkert at svede i jeans og løst hår.. Så det er et lille tjek til mig selv.. Allerede i morgen skal jeg huske det..

Så er vi igang med et puslespil. Og det trækker BARE tænder ud.. Det er et af de sværeste jeg har været med til.. Normalt tager det os kun et par dage at lave et puslespil, alt fra 500-1000 brikker.. Men det her har indtil videre taget 5 dage, og det var ikke færdigt da jeg gik hjem.. Men når det er færdigt så bliver det bare flot og skal op og hænge..
Det foregår sådan med puslespillene at de har nogen liggende, også hvis en af drengene vil lave et går vi igang.. Vi som personale hjælper og laver faktisk også det meste, men det gør det nemmere for den dreng at koncentrere sig om det.. Istedet for der bare ligger 500 brikker også siger vi hver så god, du går bare igang.. De synes faktisk det er meget sjovt.. Så når det er samlet, bliver det limet og hængt op med drengens navn på oppe på deres gang..
Så når de forlader stedet hænger det der stadig, og hvis der så kommer en af deres venner ind og sidde kan de genkende navnene.. :)

Ellers har jeg jo gået i mine overvejelser omkring den didaktiske opgave.. Jeg skal lave den i morgen aften.. Igår hev jeg de 3 drenge til side og forklarede hvad det var det gik ud på.. De troede med det samme de var i trouble.. Og de ville alle gerne være med.. De to af drengene synes så ikke jeg skulle vælge ham den sidste, fordi de kan ikke lide ham.. Han er sådan lidt udenfor gruppen selvom han alligevel har været der i omkring 6 måneder.. Men det er netop derfor jeg synes han skal være med.. For at socialisere dig lidt med de andre.. Lave en omgang sjov..
Så det bliver spændende om det går helt i smadder i morgen eller om det giver dem en lille oplevelse og et smil på læben..

Jeg har snakket lidt rundt omkring med personalet omkring den her slags institution.. De er meget nysgerrige omkring de institutioner vi har i DK.. Hvor jeg også forklarede at man ikke komme ind og sidde i DK bare for at være beruset på gaden, eller slå en rude i stykker..
Og sådan nogle drenge som dem vi har, har som oftest problemer derhjemme også, med vold, svigt, stoffer og alkohol.. Så de fleste børn i DK bliver fjernet hjemmefra.. Eller ja måske ikke de fleste, men mange gør..
De forklarede mig de også har den slags institutioner herovre.. Døgninstitutioner.. Men de bliver bare ikke anbragt i flere år, eller indtil de er 18 år.. De bliver typisk anbragt fra et par måneder til et år også kommer de hjem igen.. Også senere så ender de så på vores institution.. Det holder jo bare ikke.. En af mine kollegaer jeg snakker rigtig godt med, synes at de skulle holde på de unge indtil de var 18 år, så man havde flere år at arbejde med dem i.. Fordi det føler de ikke at de har tid nok til..
Hun spurgte mig også om jeg helt ærligt synes der var noget håb for de her drenge... Vi nåede så ikke at snakke videre om det fordi så kom drengene ned fra pause og det blev glemt.. Men jeg har ikke glemt hendes spørgsmål..
Fordi selvom det ser lidt håbløst ud for de her knægte, så mener jeg ikke at man bør opgive håbet om at man gør en lille bitte forskel.. Fordi hvis man ikke har bare et lille håb så kan jeg ikke se at man kan arbejde med den målgruppe.. Men det er et hårdt arbejde hvor man ligesom ikke rigtigt for noget igen.. Man giver og giver, og det kan være trættende i længden for nogle..

Jeg tror heller ikke det er den målgruppe jeg vil arbejde med.. Det kunne godt være om 20-30 år eller sådan noget.. Men jeg interessere mig heller for målgruppen som er ude på SE, det er der mit hjerte er.. Savner godt nok at være på arbejde derude mens jeg sidder herovre, det må jeg indrømme.. Fordi der får man noget igen fra de her unge mennesker.. Og der kan man se man gør en forskel..

Jeg tror også at en af grundene til det er lidt sværere at være herovre er at sproget er en hindring.. Ikke fordi jeg ikke kan tale og forstå.. Men det er svært bare lige at slynge noget ud, uden at tygge på det først.. Også er øjeblikket forbi.. F.eks hvis det handler om at sætte grænser, du skal lige lede efter ordene også når du endelig har fundet dem jamen så er knægten allerede igang med noget andet.. Der havde det været anderledes hvis man var hjemme i DK og kunne snakke dansk..

Men det betyder ikke jeg er glad for at være herovre.. Jeg synes det er fedt at prøve det af, især med den her målgruppe.. Fordi det ville jeg nok ikke få lov til derhjemme.. Og de er sgu da også nogle søde drenge det er da slet ikke det..

Også en anden ting der ikke kunne få mig til at arbejde på finglas child and adolescentre er selve miljøet.. Altså bygningen, akustikken og ja det hele.. Det er mildt sagt noget værre lort der burde rives ned og bygges op igen.. Den havde ikke fået lov til at stå ret længe i DK i hvert fald.. Jeg kan slet ikke forstå det personale som har været der i 20-30 år og som ikke har fået kuller af det.. Fordi det er godt nok et iritationsmoment hos mig..

Nåh ihhh hvor kan jeg da sige negative ting.. :)

Vi da også lige tillade mig at sige noget negativt igen om sproget.. Altså.. De siger Me mother, Me granny.. Istedet for My.. Det er da skide iriterende.. Også bliver de halvmopset når man ikke kan forstå hvad de siger.. Altsåååååå så snak da lige ordentligt engelsk :P Ej det er ikke så slemt nu hvor man har været her i længere tid.. Men det er sgu lidt en udfordring nogen gange.. Som om de har opfundet en ny form for engelsk..

Nåh det må være nok omkring mine tanker idag.. Jeg må se om jeg kan melde tilbage i morgen omkring min opgave, hvordan den er gået.. Ellers har jeg fri torsdag også skal jeg nok komme på banen...

Hyg jer..