Hej igen.. Jeg besluttede mig lige for at lave et indlæg inden jeg smuttede på arbejde..

Igår da Tina kom hjem fik hun mig nemlig til at tænke lidt.. Eller vi tænkte lidt sammen.. Hun havde nemlig en oplevelse hun delte med mig..

Igår på hendes afdeling var en af hendes drenge blevet aggresive og ud af kontrol.. Der bliver noget mix med ham og et andet barn og han bliver så puttet op på hans værelse.. Så siger hans "keyworker"(Det er i situationstegn fordi drengen er kun hans second keyworker, men dog stadig en tæt person til drengen, og har før haft gode samtaler med ham) at han vil gå ind på værelset og snakke med drengen. Hvor det andet personale bliver lidt sure og siger at det er uforsvarligt, og det skal han i hvert fald ikke.. De har en regel om man ikke må være alene med drengene.. MEN ham her han går derind alligevel.. Snakker med drengen, siger til drengen at nu skal han bare råbe alt det han kan for at få de her ting ud som han gemmer på. Og andet sker der ikke.. De får en god samtale, også ved jeg ikke mere..
Så fortæller Tina at til handover klokken 14 der bliver dette diskuteret med meget høje bølger og at der faktisk var rigtig mange der var direkte sure på den her kollega fordi han havde handlet som han gjorde..

Som Tina siger "Det ville jeg også have gjort"

Det får da en til at tænke lidt.. Så snakkede Tina og jeg om det var fordi nogle af personalet simpelthen var bange for de her drenge, og IKKE ville have turdet at gå derind.. Og for ikke at træde nogen over fødderne så er der bare den regel med at det må man ikke.. Og dem som så er bange og ikke ville turde det er dem der bliver sure.. Tina meddelte til dem hun synes det var noget fis og at man da i et fag som dette skulle bruge hinandens kompetencer.. Og hvis de havde ladet den her dreng værende inde på værelset så var han jo ikke rigtigt kommet ud med det han gemte på.. Det vil sige han bare blev en tikkende bombe..

Så kom vi også ind over emnet berøringsangst.. Ikke fra drengenes side men fra personalets.. De har jo strenge regler herovre om ingen fysisk kontakt eller være alene med drengene og den slags.. (Det grunder i at for mange år siden var det den katolske kirke der styrede sådanne institutioner, præster og munke. Og de havde lidt for lange fingre og kunne ikke holde dem for sig selv. Derfor blev mange drenge misbrugt over flere årrækker. Så hele regeringen er jo bange for at det sker igen) Men altså.. Come on... Der kommer drenge ind på 12 år som er mindre end mig.. Og drenge i den aldersgruppe har da også brug for omsorg, selvom de ikke selv vil indrømme det.. De kommer jo på den her institution og bliver låst inde overalt..

Jeg synes det er værd at undre sig over at der er så meget berøringsangst fordi der jo var engang det var forfærdeligt.. Jeg synes de kunne arbejde på en anden måde med de her drenge.. Jeg har tænkt at snakke med en af mine kollegaer idag om hvad hun har at sige..

Jeg havde også en episode hvor en af drengene han gav mig et kram.. Hurtigt og han blev helt forkert bagefter.. Vi snakkede om det, personalet, hvor de sagde at det måtte man jo egentlig ikke, men de kunne godt se tankegangen i det.. Og nogen af dem synes også det var noget pjat man ikke måtte vise omsorg..

Nåh det var lige nogle hurtige tanker.. Lidt kludret i det.. Men håber i forstår meningen :D