Så blev det sgu tirsdag...
Sidder bare her i stuen helt alene og keder mig lidt :p Det er egentlig ret forfærdeligt..
Meningen var at efter arbejde skulle jeg have været et smut nede i byen, betale den dejlige elregning vi har fået og smutte forbi frisøren, til den sidste omgang farvning, så jeg er gået helt fra mørk til lys igen og ikke bare fra mørk til en blandning af 100 farver.. Det er også fedt nok, men min dejlige lyse udgroning er ved at ødelægge det hele så der skal ske noget.. Og lige nu har de tilbud på hårfarvning 20% så hvis det skal gøres skal det gøres når der er tilbud :)
MEN MEN MEN Dublin er ramt af busstrejke så jeg måtte gå hjem og lægge mig til at se en film og stene på nettet as usual.. Vil så lige sige det altså er en gåtur på 45 min.. Det gør ikke så meget når man har fri fra arbejde og solen skinner, men når det er morgen og man skal møde klokken 8, det er koldt og diset, så er en gåtur på 45 min ikke liiiiiiige det man stræber mest efter..
Men heldigvis har jeg lige læst på nettet at busserne skulle starte med at køre igen i aften, og det skulle være helt på plads i morgen tidlig.. Skal godt nok ikke på arbejde, jeg har fridag.. Men har alligevel lige lavet en lille "To do" liste..
- Gøre rent( as in, støvsuge, vaske gulv, lægge tøj sammen, og gøre badeværelset rent og rydde op på mit værelse:P
- Ned i byen
- Tage mig sammen til at få oversat mine mål på engelsk så Declan kan få dem skrevet under og det hele er 100 % på plads..
Har stilt vækkeuret til klokken 9.00 så burde kunne nå det hele.. Men det er ikke lysten der driver.. :O
Men hvad har jeg ellers gået at lavet.. I søndags tog jeg med til Blanch alligevel, det var sgu lidt for kedeligt at tilbringe søndagen på sofaen alene.. Og nu hvor jeg jo fik en invitation så kunne jeg ikke sige nej tak..
Det var faktisk også rigtig hyggeligt.. Selvom det var Tina's gæster føler man sig velkommen, og det er altid rart at få snakket dansk og møde nye mennesker.. Så det var positivt.. Da vi kom hjem lavede vi mad og spiste sammen, også ellers sad og snakkede til øjnene måtte give op og vi gik hver til sit..
Mandag fandt jeg ud af at busserne stadig strejkede(de startede i søndags) så jeg ringede ind til institutionen for mig og Tina og ville rykke rundt på vores fridage så vi ikke skulle til at gå på arbejde( JEPS dovenskaben længe leve) Men det var der åbenbart ikke tale om.. Jeg kom også i tanke om en aftale jeg havde lavet med en studerende hjemmefra. Hun skal starte herovre i praktik 1. august, og var taget til Dublin for at snuse til det hele og snakke med Declan.. Så Tina og jeg blev enige om vi tog en taxa så snart vi havde sendt hendes gæster ud af døren..
Ude på skolen mødtes jeg med Declan og den nye studerende også fik hun ellers en rundvisning over det hele og forhåbentlig svar på mange af de spørgsmål hun brændte inde med..
Vi snakkede omkring vores lejlighed om det var muligt om den kunne overtages (Der kommer en anden studerende fra Viborg herover 1. aug også) Jeg forklarede manglerne lejligheden havde, men at den jo har ret godt kvarter og beliggenhed, og hun ville gerne se den hvis det var muligt.. Så efter frokost tog vi en taxa hjem til vores hybel og viste rundt.. Så jeg venter spændt på svar fra dem om de er interesseret og hvis så ringer vi til vores landlord og hører om hun er interesseret i at have et sæt nye studerende boende..
Det kunne være herrenice hvis de kunne overtage fordi så skal der bare skiftes navn og de skal betale depositum til os, så vi slipper med bøvlet for at komme ud og de slipper for alt bøvlet med at finde en lejlighed og alt det..
Ellers har det været stille og roligt idag, jeg har været på dagarbejde så ingen store ting at skrive hjem om.. Jeg har også haft supervision idag.. Idag snakkede vi omkring at jeg sidste gang havde sagt jeg synes det føles bedre ovre på afdelingen nu, bla. kontakten til drengene er blevet bedre, og jeg føler de fleste ser mig som et staff medlem nu og ikke bare en studerende.
Declan var inde over at det var ikke dem der havde ændret sig, men mig... Og at arbejdet handler om at bringe sig selv med, være selvsikker, tydelig og troværdig.. Også noget jeg lærte i min sidste praktik at man skulle være for at arbejde med sådan nogle unge..
Og det er da også rigtigt at jeg er mere sikker i mit arbejde end da jeg startede.. Det er jo nu vi begynder at få styr på sproget sådan ordentligt, og kan tale uden at stamme sig igennem, forstå de jokes der bliver sagt og selv joke også.. Det ændre jo på ens måde at arbejde på..
Så det er jo bare positivt..
Vi snakkede også omkring det at jeg har meget hjemve.. Eller ikke hjemve som sådan jeg savner bare min kæreste rigtig meget.. Så vi snakkede om det gjorde mit arbejde dårligere.. Eller om det havde nogen effekt på mit arbejde.. Og det mener jeg ikke.. Forklarede at når jeg var på arbejde tænkte jeg ikke så meget over det, det var mere når jeg havde fri og var alene hjemme..
Så vi snakkede omkring det at have personlige problemer, men lægge det bag sig i hovedet når man arbejder.. Så fint fint.. :)
Jeg blev også spurgt idag fra vores unit manager om jeg ikke ville hjælpe nede i skolen til en eksamen.. Nogle af drengene skulle til en skriftlig eksamen og det indebar vidst at der skulle læses noget også.. Og hvis den ene knægt havde problemer med forståelsen for et ord, skulle jeg så træde ind og forklare det for ham.. Vores unit manager sagde at jeg jo havde et flot sprog og forstod rigtig meget engelsk, så det ville være super hvis jeg kunne hjælpe..
Så bliver man jo helt rød i kinderne.. At man faktisk rykker sig i sit sprog.. For et er at man selv kan mærke det, men det er jo dejligt at andre også kan høre det.. Især når det er et af mine mål at forbedre mit engelsk..
Jeg måtte så desværre takke nej fordi jeg havde supervision med Declan.. Og det var intet problem han ville spørge den anden studerende vi havde på afdelingen..
Så det hjalp da lige på selvtilliden også..
Det var egentlig det jeg havde at sige idag.. :)
La BÑŠte Humain Tatouage
7 år siden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar