Så så man lige mig oppe på cyklen igen igår, uden at kunne rører sædet.. Det er da utroligt det skal gøre så ondt :O
Men jeg fik da cyklet ud til SE og sagt hej.. Nøøøj hvor var det da herligt at stikke hovedet derud.. Man bliver mødt med smil, kram og varme, næsten som man ikke har været væk.. ER DER NOGET BEDRE, nej det tror jeg ikke.. Men det bekræfter bare igen, hvor glad jeg er for at arbejde derude.. :) Jeg fik et par vagter eller syv med hjem i tasken også skal jeg ellers starte derude igen fra d. 19 Juli.. Lige præcis en måned til.. Er det ikke skønt.. Det synes jeg i hvert fald..

Idag går turen til Kiel... Skal i IKEA med familien Jacobsen, som lige siden jeg har været lille pige har været min ekstra familie.. Og de står stadig med åbne arme, både overfor mig, men også Hr. kæreste.. Tænk at nogen mennesker er så fantastiske åbne og hjertevarme..

Det startede jo dengang da jeg var en lille pige på hvad, 7 år måske.. Min mor havde taget mig ud af Sotrup skole pga mobning og plantet mig på Privatskolen Als.. Den første dag, som faktisk kun var en prøvedag, var helt imponerende.. Da jeg træder ind i klassen med rektor, som fortæller at her er Jennifer, ny pige som måske skal gå i denne klasse, der hører jeg en lille stemme "ÅRRRH Gitte må hun ikke nok sidde lige her" Og den stemme tilhørte Jeanet.. Og siden den dag har hun været min bedste veninde.. Det er lidt vildt.. Jeanet har så også en tvilling der hedder Tanja.. I de mindre klasser var vi ikke så meget sammen, da Tanja havde sin egen bedste veninde, men da hun flyttede skole endte vi alle 3 ligesom sammen til 3 bedsteveninder..
Og hvad vi ikke har lavet sammen, gået til spejder, håndbold, volleyball, festet sammen på CNL, holdt videoaftener, løbet på rulleskøjter midt om natten og taget modelbilleder :P

Fordi min mor og far boede udenfor byen og arbejdede sent nogen gange, eller hvis jeg ikke gad tage bussen hje, til et tomt hus, tog jeg tit med Tanja og Jeanet hjem efter skole og blev så hentet senere.. Og deres kære mor og far havde ikke noget i mod det.. De fodrede mig sågar også :) Helt uden at kræve kostpenge.. Det blev til at hver torsdag når vi gik til spejder så tog vi hjem og legede(Fordi det gjorde man altså da jeg var ung :P) så blev vi fodret og sent til spejder bagefter, hvor jeg så blev hentet af min kære far og kørt hjem i seng..

Så altid har jeg været velkommen..

Og da jeg var 15 år og tog på efterskole og vi faktisk ikke snakkede sammen i næsten et år så var de der stadig med åbne arme da jeg kom hjem igen..
Se det er venskab, det synes jeg.. At man sagtens kan være væk fra hinanden og vide at man behøves ikke skrive sammen hver dag, fordi personen er ikke glemt.. Og det er derfor vi stadig er veninder tror jeg..

Og nu hvor jeg er 21 år gammel og endda har fået Hr. kæreste får vi stadig middagsinvitationer.. Ja selv Hr. kæreste kan bare komme over hvis han mangler lidt mad sidst på måneden, mens jeg er i Irland.. AHHmen altså er det ikke skønt.. Ikke nok med de acceptere sådan en lille strid møgunge som mig dengang vi gik i folkeskole, men at de stadig tager i mod mig sammen med min kæreste er da fantastisk.. :D

Men ja jeg kom jo fra vi skulle i Ikea, fordi der er jeg jo self også inviteret med da der jo lige er en ekstra plads i bilen :D
Og i morgen har Fru. Jacobsen fødselsdag og vi er da inviteret til kaffe og aftensmad :D

Det var egentlig mine små guldkorn for idag.. Ligger stadig her i sengen og glæder mig til Ikea :D